Om J. A. Plast

Vi skaber sunde hjem med bæredygtig produktudvikling, der er skabt til fremtidens klima

Et sundt indeklima er slutmålet for vores produktudvikling. Rundt om det er vi drevet af vores visioner om at være en ansvarlig, udviklende og bæredygtig samarbejdspartner i den globale byggebranche. Det bliver vi ved at skabe en organisation med ét ben i fremtiden og fokus på mennesket først.

Resilient mindset

Selvom verden forandrer sig, og vi står overfor globale kriser, så er vi der altid for vores kunder. Vi ser på potentialet på den lange bane, og bliver stædigt ved med række ud og byde os til. Det kræver resiliens i praksis. Både i vores ledelsesbeslutninger og hos den enkelte medarbejder.

Mennesket først

Ambitiøs udvikling og mennesket først er ikke modsætninger hos J. A. Plast. Vi ved, at visionær forretningsudvikling kræver rammer, der giver forudsætninger for at præstere klogt, i balance og med udgangspunkt i sig selv. Personlig udvikling, respekt for forskelligheder og faglig udvikling er essentielt for det enkelte menneske og for J. A. Plast som helhed.

FremtidsORIENTERET UDVIKLING

Når vi designer produkter, der skal holde hele tagets levetid, har vi øjnene rettet mod fremtidens vejr og nye, globale byggetendenser. Vi skal kunne forudsige, hvad vores kunder har brug for i morgen, og vi skal sikre, at vores medarbejderes kompetencer også matcher fremtidens opgaver.

Leder du efter en bestemt medarbejder?

Du kan finde din relevante kontaktperson på vores kontaktside. For job hos J. A. Plast, besøg vores job-side.

HistorieN OM J. A. Plast

Historien om J. A. Plast  

Taghætter siden 1974

J. A. Plast har siden 1974 leveret langtidsholdbare og kundetilpassede produkter, der fuldender ethvert tag.

1974

I 1974 startede Jørn Andresen J.A. Plastindustri ApS i lejede lokaler i det lokale maskinværksted i Villerslev med at producere Orkidé emballage til indkøbsforeningen GASA. Sammen med emballage begyndte han også så småt at producere ventilationshætter i sin fritid – til at begynde med for Dukadan og senere i eget navn.

1970'erne

Efterhånden tog produktionen af ventilationshætter over og han byggede en produktionshal i Koldby, som han i de efterfølgende år byggede til i flere omgange.

Start 80’erne

I start 80’erne blev Jørn medlem af Sydthy Erhvervsråd og kom i gang med eksport – i første omgang til England og senere til Tyskland, hvor han også havde et kontor i en periode. Navnet blev ændret til Koldby Eksport ApS.

1993

Herefter tog det fart og i 1993 købte han bygningerne af det daværende Tophus Inventar, som producerede køkkener i Hassing. De gamle produktionslokaler i Villerslev blev i stedet indtaget af den lokale motorcykelklub Koldby MC.

1995

Fra 1995 solgte Jørn hele herligheden til Dansk Eternit, og vi kom til at hedde J.A. Plastindustri A/S. I den periode blev produktionerne lagt sammen i Hassing i nybyggede haller og kontoret i Tyskland lukket.

2003

I 2003 købte Svend Havemann og Jørgen Haack Jensen fabrikken sammen med en investor. De drev J.A. Plastindustri A/S indtil 2011, hvor de tog en håndfuld medarbejdere med ombord i ejerkredsen for at forberede et generationsskifte.

2016

J.A. Plastindustri A/S blev i 2016 købt af Braas Monier Gruppen, som igen blev købt af Standard Industries i 2017 og BMI Gruppen blev formet.

I dag

Her er vi i dag, og navnet er tilbage til det oprindelige J.A. Plastindustri ApS. Vi står på samme fundament, som vi har gjort siden 1974 – med langtidsholdbare og kundetilpassede produkter, der fuldender ethvert tag.

100% match

KUNDETILPASSET Tagtilbehør matcher taget i farve, overflade og profil

Vores tagtilbehør kan produceres i 100% match, så det passer præcist til jeres tagprofiler, farver og overfladestruktur. Tagtilbehør fra J. A. Plast fuldender det visuelle udtryk på taget.