KONTROLLERET Ventilation via taghætteR
AFLED FUGT FRA boligen og få et sundt hus med et godt indeklima
Tagrumsventilation
For at sikre en bæredygtig tagkonstruktion med lang levetid er det vigtigt at ventilere fugt ud så den ikke laver skade på tagkonstruktionen.
boligventilation
En gennemsnitsfamilie tilfører indeklimaet hvad der svarer til 10-15 liter vand i døgnet. Det skal alt sammen ud for at bevare et sundt indeklima.
Der er mange gode grunde til at ventilere
For et sundt familieliv
Et dårligt indeklima påvirker sundheden for huset beboere. En gennemsnitsfamilie tilfører vanddamp svarende til 10-15 liter vand i døgnet. Det kommer blandt andet fra bad, madlavning og tøjvask. Høj luftfugtighed kan være direkte årsag til luftvejslidelser, astma og allergi.
Undgå råd og svamp
Et fugtigt miljø vil over årene sætte sig i tagkonstruktion og tagrum. Det forkorter tagets levetid og giver grobund for råd og svampeangreb i konstruktionens trædele. Med de forkerte betingelser kan angrebet træværk nedbrydes på kun 4-10 år – dette kan alt sammen undgås med den rette ventilering.
Gør det svært for insekterne
Høj luftfugtighed giver gode vækstbetingelser for husstøvmider. På samme måde er fugtigt træ i konstruktionen et let bytte for træangribende insekter som borebiller og husbukke. De nedbryder træet indefra og kan være besværlige at komme af med igen.
Kom af med forurening og gasser
En god tagventilation sikrer, at huset kommer af med forurenet luft. Det kan fx være gasser fra bygningsmaterialer og inventar. Hvis huset ikke er radonsikret, kan der også sive radongasser op nedefra, som skal ventileres ud af huset igen.
Økonomiske fordele
Tagkonstruktion og tag holder længere, og det er billigere at varme indeluft op ved lav luftfugtighed.
Lufttætte byggerier giver ventilationsudfordringer
Nye byggerier er i dag mere lufttætte og bedre isoleret end tidligere. Det er godt for energiforbruget, men det giver udfordringer for ventilationen. Tættere huse betyder større risiko for kondens og ophobning af fugt, og kontinuerlig ventilation er derfor mere aktuel nu end før.